fredag den 6. november 2015

Sundhed truslen om sukker er langt undervurderet


 

Nye julekalendere: dit tilbageblik på det forgangne år med
24 + 1 billeder, som er gemt bag kalenderlåger.


En julekalender med dine egne billeder af de skønneste øjeblikke i levende farver



Snapshots fra din smartphone kan også sagtens bruges til at sørge for glædelige overraskelser med fotokalenderen.


Hvis du kan lide at give julekalendere til dine kære, har du sikkert spurgt dig selv, om der ikke findes en mulighed for at designe en julekalender, som er moderne og sund uden kalorier. Så er foto-julekalendere med billeder i stedet for kaloriebomberne, som typisk gemmer sig bag de 24 låger, den helt rigtige løsning for dig. De er et fantastisk alternativ til julekalendere med chokolade. Kalendere med nul kalorier har en voksende fanskare i Danmark.



 
Adventsgaven for alle, som har taget billeder af deres skønneste oplevelser
Fotokalenderen er den ideelle adventsgave for alle, der har fastholdt deres skønneste øjeblikke i billeder, som de ønsker at dele med deres familie og venner. Gaven med nul kalorier fra den dedikerede hobbyfotograf fås nu både i det gængse A4-format og I A3-formatet, som giver plads til endnu større billeder.  


Lad årets skønneste oplevelser passere revy!
En sand glæde for din elskede, familien og alle mennesker, som står dig nær. Den nye fotokalender til adventstiden er den ideelle gave til at få andre mennesker i julestemning. Billedkalenderen får hver dag modtageren til at smile, når han eller hun mindes den skønne oplevelse, som er fastholdt på et foto.



En klassisk julekalender med chokolade består desværre overvejende af sukker – og
"den sundhedsmæssige fare, der udgår fra sukker, undervurderes kraftigt,"
det er, hvad amerikanske forskere siger i en undersøgelse, offentliggjort i tidsskriftet "Obesity". Den ledende forfatter, Robert Lustig, professor for pædiatri og neuroendokrinologi, bemærker, at det er forkert, når man hævder, at alle "kalorier er ens".


De traditionelle højtider såsom påske, advent og juleaften fejrer vi på samme måde som vores forfædre: med en overflod af mad. Ja, nogle gange er der vel næsten tale om fylderi. Men i modsætning til de tidligere generationer har den moderne dansker ikke rigtig lejlighed til at forbrænd det opståede mavefedt igen (pga. stillesiddende arbejde osv.), hvilket er med til at skabe en fedmeepidemi. Forbrugeren har brug for hjælp til at udvikle strategier, som eliminerer store mængder af kalorierne fra madindtagelsen. Med en foto-julekalender i stedet for en chokoladejulekalender reduceres kalorieindtagelsen med omkring 1000 kcal i tiden op til jul – den er altså ikke kun flot at se på, men også et rigtigt sundhedsinitiativ!   



Hvorfor kunstige sødemidler gør dig tyk på længere sigt
Selvom kunstige sødemidler ikke indeholder sukker, påvirker de stadig direkte kroppens evne til at omsætte glukose. Glukoseintolerance ... er det første skridt på vejen til et metabolisk syndrom og alders-diabetes. [Kilde: Sundheds Posten]


Til en foto-julekalender er der brug for 25 digitale billeder i tværformat, snapshots fra din smartphone egner sig i mange tilfælde også udmærket. Med tekstværktøjerne på webstedet er det muligt at forfatte mottoer og hilsner, som kan gemmes bag julekalenderens låger. Det er desuden muligt at gemme gavekuponer bag lågerne. På fotolaboratoriets websted, for eksempel i Danmark http://fotoinsight.dk/kalendere/chokoladejulekalender.html, skal billederne blot uploades og ordnes i den ønskede rækkefølge ved bestillingen af fotokalenderen.



NY A3 foto-julekalender (42 x 29,7 cm)
Pris 99,- kr. + forsendelse


A4 foto-julekalender (35 x 24 cm)
Pris 79,- kr + forsendelse

Materiale: Estabil karton i høj kvalitet med silkemat overflade (300 g/m²); ridsefast og let at tørre af.
Leveringstid (ifølge producenten): 6 hverdage.

tirsdag den 14. juli 2015

Sund og bæredygtig slankende, ASSSS kostråd!


Hvordan til at tabe sig i en sund og bæredygtig!
 
Det er ikke godt at tabe sig hurtigt. Højst et kilo om ugen. Diæter er noget bras, så tænker du hele tiden på at spise.
Enhver kost, som udelukker hele fødevaregrupper (f.eks kød, kulhydrater osv) er en dårlig idé, på alle alderstrin. Kostvaner og tælle kalorier gør mig til at tænke på mad hele dagen, bortset fra, at der for det menneskelige stofskifte ikke alle kalorier er lige. Det hjælper ikke! At tabe sig på en sund og bæredygtig måde bedre at følge nogle enkelte ASSSS kostråd:


 - Spis et solidt morgenmåltid med ting der stiller sulten længe (æg, fuldkornsbrød, pølse men også ost).
- Hvis du bliver sulten indimellem, så spis, men undgå kulhydratrige fødevarer! Du kan også sagtens spise nogle nødder og ting som ost, men ikke om aftenen (så sætter fedtet sig).
 
- Når du spiser, så spis bevidst! Det vil sige, sæt dig til bordet og spis. Ikke noget med at spise mens du ser fjernsyn, læser, sidder foran computeren eller kører bil.
 
- Spis kun lidt om aftenen, og slet ikke om natten.
 
- Undgå alle søde ting, for dem bliver man sulten af, og undgå også sødemiddel (bruges i svineopdræt).
 
- Undgå lette kulhydrater (pizza, pasta, chips, ketchup) og undgå alle snacks.
 
- Ingen søde drikkevarer.
 
- Drik masser af vand (fylder i maven og gør at man fordøjer langsommere).
 
- Spis rå frugt og grøntsager (det kræver mere arbejde at fordøje ting der ikke er kogt).

- Forbrænd mavefedt med kanel!
 
- Madvarer der kun er let forarbejdede (fx fuldkorn, surdejsbrød) er at foretrække frem for madvarer der er stærkt forarbejdede (som for eksempel hvidt toastbrød).
 
- Undgå drikkevarer med alkohol (mange kalorier).
 
- Lad sport og bevægelse indgå i hverdagen: Brug trapperne i stedet for elevatoren, et par armbøjninger foran fjernsynet osv. Ideelt udholdenhedssport (ca. 45 min), såsom cykling, svømning, stavgang eller Zumba.
 
 
 
- Undgå bus og bil. Gå til fods eller tag cyklen.

Du vil føle dig fantastisk, ikke bare fordi kommer til at tabe dig i vægt, men også fordi du ernærer dig med høj kvalitet med alle de næringsstoffer og får masser af bevægelse hvis du følger disse regler. Din tarmflora påvirkes positivt, hvilket betyder at du sjældent vil føle overvældende sult og ikke så tit føler trang til at spise snacks og søde sager.

fredag den 22. maj 2015

Hvorfor kalorielette sukker erstatninger forårsage vægtstigning over tid

Danske landmænd har brugt kunstige sødemidler i opfedning i slagtesvin. Det blev altid antaget, at den søde smag øger appetitten og dermed kalorieindtagelse. Forskere Dr. Eran Elinav fra Institut for Immunologi og Prof. Eran Segal af Institut for Computer og anvendt matematik på Weizmann Institute udgivet deres resultaterne af test i det videnskabelige tidsskrift "Nature", hvilket tyder på, at de opfedning virkninger af kunstige sødestoffer er meget værre! Kunstige sødestoffer påvirker tarmbakterier  på måder, der bidrager til overvægt og diabetes epidemi.
Prof. Segal: "Resultaterne af vores eksperimenter fremhæve betydningen af ​​skræddersyet medicin og ernæring til vores generelle sundhed. Vi mener, at en integreret analyse af individualiserede 'big data' fra vores genom, microbiome og kostvaner kunne forvandle vores evne til at forstå, hvordan fødevarer og kosttilskud påvirke en persons helbred og risikoen for sygdomme."
Kunstige sødestoffer, selvom de ikke indeholder sukker, ikke desto mindre har en direkte effekt på kroppens evne til at udnytte glucose. Glukose intolerance - generelt menes at opstå, når kroppen ikke kan klare store mængder af sukker i kosten - er det første skridt på vejen til metabolisk syndrom og voksen-debut diabetes.
Jeg undgår sødestoffer!

onsdag den 4. februar 2015

I mange tilfælde kan ansigtsblinde børn ikke kende forskel på nærtstående og fremmede personer.


Den velgørende fond Wellcome Trust har præmieret et videnskabeligt essay, som tematiserer et meget udbredt, men ofte overset problem.


Ideer til diagnosticering af prosopagnosi på en børnevenlig måde, eller: Hvorfor enhver børnehave og børnehaveklasse bør spille foto-vendespil med individuelle billeder.


  
Det videnskabelige essay, som Wellcome Trust valgte at præmiere, har bidraget til at gøre offentligheden opmærksom på problemet med prosopagnosi eller "ansigtsblindhed". Wellcome Trust modtog 640 artikler og essays i 2014. Juryen var mest begejstret for Kate Szells essay "Prosopagnosi – et udbredt problem, der ofte overses".
 

I essayet skriver Szell følgende: "For de fleste af os er det en selvfølge, at vi er i stand til at genkende mennesker, når vi ser deres ansigt. Vi mærker slet ikke, at vi betrager ansigter på en helt anden måde end alt andet, vi møder i hverdagen." Mange mennesker er ikke i stand til at registrere ansigter som andre mennesker gør det. Studier viser, at cirka 1 ud af 50 personer lider under en form for prosopagnosi. Diagnosen udebliver imidlertid ofte, fordi der ikke foretages rutinemæssige undersøgelser for lidelsen.

Den indskrænkede evne til at genkende ansigter gør sig særligt bemærket i forbindelse med idræt, fordi børnene klæder sig om og eventuelt tager brillerne af. Derved mister prosopagnosi-børnene vigtige holdepunkter for genkendelsen af de andre børn.

Ansigtsblinde børn kan i mange tilfælde ikke kende forskel på nære slægtninge og fremmede personer.


På verdensplan er der kun en håndfuld forskere, som undersøger genetisk betinget prosopagnosi. Kirsten Dalrymple fra University of Minnesota er en af dem. Hendes særlige interesseområde gælder børn med prosopagnosi."Nogle børn får styr på problemet uden større besvær, men for andre er det slet ikke så let", siger hun og advarer: "Mange børn trækker sig helt tilbage i sociale sammenhænge, og der er også risiko for, at de ikke kan kende forskel på fremmede personer og deres forældre og venner."

 


Dalrymple gør opmærksom på, at den manglende bevidsthed om sygdommen blandt pædagogisk personale og i offentligheden udgør et alvorligt problem. Mange forældre til ansigtsblinde børn konsulterer diverse fagfolk, men årsagen til barnets særprægede adfærd forbliver ofte en gåde. Som regel er det information om "ansigtsblindhed" på internettet eller i medierne, der gør forældrene klogere – ikke en læge.

 

 

Tester til tidlig diagnosticering af ansigtsblindhed


Vendespil med fotopar
Vendespil med ansigter
Ansigtsblindhed er så stort et problem, at det retfærdiggør en rutinemæssig undersøgelse af børnene. Jo tidligere i deres udvikling, desto bedre. Det er muligt at teste for prosopagnosi på en børnevenlig og legende måde: med et personaliseret foto-vendespil med fotografier af 25 ansigter fra familien, skolen eller børnehaven. Hjernen forarbejder ansigter anderledes end andre synsindtryk. Derfor er et vendespil med fotografier af ansigter, som barnet kender, et meget værdifuldt og enestående indlærings- og testredskab.

 

Medfødt ansigtsblindhed er stadig en gåde


Begrebet prosopagnosi (græsk 'prosopon' = "ansigt", 'agnosia'= "ukendskab") blev dannet i 1947, men det var først i forrige årti, at det blev brugt uden for det medicinske område, der beskæftiger sig med hjerneskader. Den rene form indskrænker sig til problemet med at genkende ansigter, men patienter med prosopagnosi kan også have svært ved at genkende livløse genstande, med at fortolke ansigtsudtryk og forbinde dem med bestemte følelser (også seksuelle af slagsen).

 

Hos småbørn foregår der imidlertid processer i hjernens udvikling, som kan udnyttes til at gøre det ansigtsblinde barn til en voksen, der lægger mærke til ansigter og husker dem. Hjernen skal lære at genkende et ansigt og huske det; den skal kunne identificere en person med det tilhørende ansigt og erkende, at den har set det specifikke ansigt på et tidligere tidspunkt. Vi ved, at der er voksne – men ingen børn –, som har en kombination af formindsket ansigtshukommelse og uindskrænket ansigtsgenkendelse, hvilket tyder på, at ansigtsgenkendelsen kan forbedres.


Det værste for prosopagnosi-børn er svømmeundervisningen, fordi de fleste holdepunkter bortfalder. Børnene føler pludselig, at de er omgivet af lutter fremmede mennesker.


Børn med prosopagnosi har ikke behov for ansigt- og blikkontakt og har brug for meget længere tid til at integrere sig i børnehaven eller skolen, da de har svært ved at identificere deres kammerater og adskille dem fra hinanden. Derfor lyder fejldiagnosen ofte, at barnet er autistisk. I modsætning til autisme mindsker prosopagnosi imidlertid ikke den ramte persons sociale kompetencer.
 
 
Specialisten dr. Martina Grüter opfordrer til at arbejde med ansigtsportrætter 
  • På mange skoler er det normalt, at der hænger et klassefoto på væggen. Under fotoet står børnenes navne. Et klassefoto hjælper børn med prosopagnosi til hurtigere at lære at genkende de andre børn.
  • Prosopagnosi-børn bør have mulighed for at se på fotografier af børnehave- og klassekammeraterne, pædagoger og lærere og eventuelt også andre voksne (sekretærer på skolen, rektor osv.). Det er vigtigt, at billederne ikke blot viser personerne fra en frontal vinkel, men også fra siden. Børnene kan tage billederne med hjem og fortsætte med at træne genkendelsen af ansigterne sammen med forældrene, skriver dr. Grüter.
  • Gruppefotos med børn, der ligner hinanden meget, er særligt interessante. Det ansigtsblinde barn bliver bevidst om, at nogle børn i klassen/gruppen ligner hinanden. Og bliver bedre til at finde frem til og genkende de forskellige ansigters karakteristika.
  • I mange børnehaver og børnehaveklasser hænger der også en fødselsdagskalender på væggen med børnenes navne og billeder. I starten kan det være en stor hjælp at give prosopagnosi-børnene lejlighed til at se på billederne i fællesskab med en anden person og tale om de forskellige ansigters karakteristika. 
  • Det kan dog være besværligt at låne fødselsdagskalenderen og tage den med hjem. Det er en endnu bedre idé at give barnet en fotobog med klassekammeraternes portrætter. Folkene bag "CEWE-fotobogen" laver fotoalbummer med fotopapir af høj kvalitet og slidstærk indbinding, som er særligt velegnede til børn.
  • Vendespillet det bliver interessant i lang tid
    Dr. Grüter anbefaler også at få lavet et "vendespil med ansigter" (eller at opfordre forældrene til at få lavet et sådant vendespil). Enkelte internet-fotoudbydere, for eksempel FotoInsight, trykker billeder parvist på kort eller brikker, så de kan bruges til vendespil. Dr. Grüter skriver følgende: "Børnene kan med fordel kigge ind i kameraet med neutrale, muntre, triste og rasende miner. Det gør vendespillet mere krævende, og det bliver ved med at være interessant i lang tid. I starten kan det dog være en god idé blot at lege med neutrale ansigter. Så snart prosopagnosi-børnene har opnået visse færdigheder, kan man så vælge at øge sværhedsgraden."
  •  
  •  
  • Hvis barnet ikke er i stand til at genkende sine klassekammerater, er det måske på tide at indse, at der kan være tale om prosopagnosi. Enhver børnehave og børnehaveklasse bør lege vendespil med fotopar, der viser alle børnenes ansigter i gruppen eller klassen. Det giver mulighed for at teste for ansigtsblindhed.

  • 
    http://fotoinsight.dk/fotogaver/spil-og-toejdyr/vendespil.html
    Vendespil med fotografier af ansigter